Referat fra kvartalsmøde d. 7. aug. 2008
Søren Agerskov blev valgt til ordstyrer.
Herefter startede Ove op med diverse opfølgninger fra alle udvalgs afholdte
møder, og også de møder der har været afholdt i kreds regi.
Info fra kredsen:
Ove forklarede om at HCH havde beklaget sin nød til kredsen over dennes dårlige
uddannelse af især de nye agilitytrænere. Der er fra kredsens side lavet et nyt
oplæg til hvordan uddannelsen fremover vil komme til at køre. De nye aspiranter
starter op sammen, dvs. at alle agility- og lydighedstræner starter op sammen,
og bliver først delt op i 2 grupper efter de første 5 lektioner. Nye lektioner
er indført, og fremover kan der startes to hold af 20 stk. på lydighedssiden, samt et
hold af 15 stk. på AG-siden årligt.
Veste: Endelig kom de….
Ove viste dem frem og fortalte også at der vil komme en bestillings seddel op at
hænge i køkkenet. Den enkelte hundefører udfylder selv sedlen, sådan at man selv
har ansvaret for at udfylde dem rigtigt. Vesten kommer til at koste små 550,00
kr. + tryk som er ca. 48,00 kr. HCH betaler trykket på de første 25 stk.
Vestene er vandafvisende og logoet er påtrykt med refleks-tryk. Det skal her gøres kraftig opmærksom på,
at man ikke må vaske vestene med skyllemiddel, da dette vil ødelægge trykket.
DDer vil fra HcH’s side blive afsendt en bestilling hver gang der er
10 personer der har bestilt, og grunden hertil er at vestene bliver syet i
udlandet. Mette GG undersøger om man må imprægnere vestene eller om det også går
ud over trykket.
Træningsdragterne:
Vil blive solgt på samme måde som vesten. Bestillingsseddel er også i køkkenet.
Skal evt. hænges i kostalden/på Dyrskuepladsen sådan at flere agility-folk kan
se og prøve dragten.
Vesten + dragten er fra d.d. klubbens officielle
tøj
Alt andet end de ”gamle” blå + sandfarvede veste vil man blive bedt ikke at vise
sig i til officielle arrangementer.
Stine: Idé skulle
dragterne ikke på klubbens hjemmeside for at give lidt blikfang?
Jan Trend tager sig af dette.
Holger: Tag dog
nogle billeder og laminere dem, hæng opslag op alle steder, og så må folk bevæge
sig ned i det ”rigtige” klubhus for at bestille.
Konkurrencer:
Gik som det plejer. Positiv kritik fra alle sider. Har lidt problemer med at
finde hjælpere nok. Forplejningen var som altid i top.
Landsmøder: HCH havde i år stillet 2 forslag op.
-
Reglerne er sådan at vi må stille 2 mk’er og 1 har stemme/taleret.
HCH forslog at begge mk’er skulle have stemme/taleret.
HCH`s forslag faldt til jorden, med den begrundelse at det ville tage for
lang tid.
-
Dommermappen skal ajourføres bedre! Der er altid ændringer på dommernes
efteruddannelse, og disse ændringer bliver ikke tilsendt de enkelte dommere.
Forslaget faldt til jorden, da forslaget ikke var stillet op under den rigtige
paragraf. Formanden for landsdommerudvalget lovede, at hvis HCH ville lade
forslaget falde til jorden ville hun love at dommermapperne blev ajourført. Hvis
dette ikke sker vil HCH stiller forslaget igen næste år, dog under den rigtige
paragraf.
Trænermangelormal">Trænermangel
Dette bliver absolut ikke bedre meget mere herom senere.
Kursus med Anne Wedel d. 29.
juni 2008:
Dette var et rigtig godt kursus. Uddannelsesudvalget fik stor ros
herfor.
Kursus med Kåre Dalslet 30. og
31. August 2008.
Hanne Therkelsen skal meget snart kontaktes hvis
man ønsker at deltage. Plads til ganske få hundefører endnu. HCH vil få DGI
tilskud og den bliver ikke slået op i DGI regi. Det koster 150 kr. pr. person at
deltage.
Sporlægger central:
Er det ikke lykkedes at få op at køre. Men en hjælpercentral er der i
stedet for kommet op som forslag. (Ole Suurland DcH Risskov). Her skal alle
klubber indberette til kredsen, hvis de har nogle hjælpere der også gerne vil
hjælpe til i andre klubber. Dette kan både være køkkenhjælpere, skriver,
sporlægger, figuranter, og ja alle de personer der er brug for til en
konkurrence. På denne måde mener man i kredsen at man også lettere kan få de små
klubber til at afholde konkurrencer.
Bindesteder:
Der sker ingenting på dette område.
Overbygning på hvalpetræning:
Ove har ikke hørt mere til det, men håber på at Helle Graversen og
Christian Bøje stadig arbejder på sagen.
Nyt fra bestyrelsen
Repræsentanter fra bestyrelsen har haft møde med træningsleder
udvalget. Hvad skal man gøre for at få flere nye trænere, og hvordan plejer vi
de ”gamle” bedre. Alle har næsten en god forklaring på hvorfor de ikke lige har
tid pt. Mentor ordning kunne være en rigtig god idé. Føl/mentor ordning.
”Mentor” = ”gammel rotte” der skal hjælpe den nye godt på vej.
Repræsentanter fra bestyrelsen har også været til møde med DGI.
Kontingent frihed er ikke løsning for at fastholde de ”gamle” trænere bedre
ifølge DGI. Og de mener også at man skal finde andre måder at belønne på, fx.
gratis kurser, gaver eller lignende. Bestyrelsen arbejder på en løsning.
Kontoret:
Er ved at blive renoveret. Der skal ryddes kraftigt op, sådan at alle
udvalg kan holde små møder derinde, så undgår man også at ”almindelig hundefører
har alt for lange ører.”
Foldedøren:
Den gamle foldedør vil nok ende sine dage på lossen. Ny foldedør
koster 45.000 og dette vil være alt for mange penge. Den gamle kan ikke bruges i
dette klubhus da dennes konstruktion ikke kan bære den.
Ingelise: Kunne den evt. sælges i den blå
avis. Klubben mangler jo altid penge. Ove og Søren bakker op omkring dette.
Sættes til salg i Den Blå avis eller evt. Gul og Gratis?
Klubbladet
Nyt layout allerede fra denne gang. DGI modtager dette i næste uge.
Lidt forsinket pga. sommerferie.
Afholdelse af
klubmesterskaberne i agility
Forslaget blev henlagt til et senere møde. Ove afventer svar fra AGU
så det kan komme med på et bestyrelsesmøde.
Klikkerkursus:
HCH havde lovet at betale deltagergebyret for vores trænere, og det
undre bestyrelsen meget at der kun var en træner der tog i mod dette tilbud. (Helle Voigt)
Kørsel til klubhuset/hunde
høm-hømmere:
Dette bliver et større og større problem. Hvad skal vi gøre for at
folk fatter at de ikke må kører ned? Enkelte personer gør præcis som det passer
dem uanset hvordan reglerne er.
Gudrun: Siger du noget til dem der gør
det?
Ove: Ja det mener jeg helt sikkert at
jeg gør, og man skal huske at man skal have en tilladelse fra mig/køkkenet for
at man må holde her.
Parkeringsbillet er under udstedelse og denne kan mailes, eller
afhentes i køkkenet.
Det er fremover kun lovligt at
parkere ved klubhuset, hvis man har en billet med gyldig underskrift og dato. Og
denne skal ligge en i bilens forrude for at det er ok.
Ove kører kun herned hvis der er behov for dette.
Martin: Jeg har selv parkeret herude i
dag, og jeg har netop parkeret her fordi jeg ville se om det gav nogen respons.
Holger: Vi må ikke køre herned, og sådan
er det bare. Der ligger mange hunde høm-hømere ned af stien, og vi skal alle
huske at samle op efter vores hunde.
Ove: Kommunen har også henvendt sig
vedr. disse høm-hømmere, men det behøver ikke kun at være HCH’s hunde
høm-hømmere. Men det undre mig en del, at der også ligger mange på både
ridebanen og ”crosseren”.
Gudrun:
Kunne der ikke sættes en kasse
op med høm-høm poser i? Evt. en i hver ende af stien? Af samme slags som der
står flere andre steder i byen.
Charlotte: Har prøvet at snakke med
kommunen om de ikke ville sætte en stander op med poser, hun forstod ikke
hvorfor der kunne være en stander.
Ove: Roser de små sorte ruller
meget.
Toke: Mener at det er håbløs at holde
sådan nogle standere fyldt op. Folk driller og bare tømmer standerne og smider
dem igen.
Holger: Hvis nu kommunen sætter
stativerne op skal de også sørge for at fylde dem op.
Ove: Ove vi prøve at kontakte
Liselotte.
Fane:
HcH har modtaget en fane fra Danmarks samfundet. Hvem er fanebærer
til DM? rsonname ProductID="Alice Sønniksen" w:st="on">Alice Sønniksen
har indtil videre, som eneste hundefører kvalificeret sig til DcH’s DM. Der
kommer meget mere om dette på hjemmesiden og i klubbladet.
Laust og Quato:
Er droppet pga. at prisen er for høj.
Nye hunde:
Ulla vil gerne fritages for at stå for tilmeldinger af de nye hunde.
Mette GG overtager pt. dette job indtil videre. Ulla og Mette har indledt et
samarbejde.
Nyt fra træningsleder udvalget:
Kun Werner var til stede. Ove oplyste at de havde haft et lille
lynmøde i går, da det er en stående aftale at der afholdes møde den første
onsdag i hver måned. Werner ønsker at stoppe som træner og også i træningsleder
udvalget, da han med hastige skridt nærmere sig de 70. Ove forstår så ganske
udmærket Werners beslutning. Ove takker Werner meget for hans mange års virke.
Hanne Therkelsen
og Dorthe Hansen har valgt at stoppe som trænere, og
Pia Madsen ønsker ikke at være
træneraspirant. De har alle 3 valgt at træne i Skanderborg.
Uddannelses-udvalg:
Uddannelsesudvalget hænger i en tynd tråd. Bettina ved ikke rigtig hvad der
foregår i udvalget. Hanne
Therkelsen og
Pia Madsen har valgt at stoppe i udvalget. De fortsætter dog
indtil generalforsamlingen. Ingen nye kurser i støbeskeen udover det med Kåre
Dalslet.
Agility-udvalg:
Landsdækkende stævne havde 130 hunde tilmeldt. Det
var meget svært at skaffe hjælpere nok. Knap 10.000 i overskud. Banen er flyttet
til Dyrskuepladsen, da der har været problemer med at flytte tunneler, poser
osv. op på træningsbanen. Og alle redskaberne er i det ”gamle” klubhus.
Holdene: Booket mere eller mindre op over
det hele. Nogle hundefører har stået i kø i næsten et år. Ilse er ved at rydde
op på holdene.
Sammenlagte på onsdag. Bestyrelsen har besluttet at det
skal være godkendte dommere der dømmer vores lokal konkurrencer. Kurt Jensen DcH
Risskov og Mette GG dømmer sammenlagte.
DM 2008: Alice er udtaget. Alice er også
udtaget til FUFA’s DM. Vi satser på 3 deltagere. Natalie og Michael mangler kun
1 udtag. AGU’s regler er blevet hårdere.
DM ønske: Kunne godt tænke sig en
træningsdragt eller lignende, for at fremvise klubben.
Spørgsmål til Ove: Status på
Bygholm?
Ove undersøger sagen, han har dog informeret Jørgen Hartvig. Ove sørger for at få en kontaktperson på kommunen.
Søren: Efterlyser resultater/opfølgning
på holdlisterne.
Søren: Savner meget et praj om hvem der
går på hvilke hold.
Kontaktperson fra agility
udvalget er: Ilse mht. de eksisterende hold - Mette GG: Opfølgning på nye hold
AK-Udvalget:
S Sommerafslutning var rimelig vellykket. Har ikke pt. planlagt nye
arrangementer. Og der bliver afholdt møde i nær fremtid. Bankospillet var godt
og har givet et overskud på ca. 1600,00 kr.
Konkurrence-udvalget:
Positiv kreds konkurrence. Torben gider snart ikke blive ved med at
”vride armen rundt på folk” for at få dem til at hjælpe.
Søren Agerskov prøver at få endnu
flere til at hjælpe. De gamle skal få ”sparket til de nye”.
Mette GG: Gave til alle der stiller op i
3. Sammenlagte og evt. også hjælpere. Hills er giveren.
Gudrun: Hvorfor gave til alle hjælpere
ved agility konkurrencer?
Ove: Kan ikke rigtig lide tanken om
at man får gaver for at hjælpe.
Gudrun: Hjælpere skal belønnes ens i
begge afdelinger.
Stine: Hvorfor kun belønne udenbys
hjælpere?
Jan: Til lokale Agility konkurrencer
der hjælper vi hinanden. Vi deler kun gaver ud til officielle stævner.
Hus og plads udvalg:br />
Jan: Plejer at komme og hjælpe når
der skal laves noget.
Christian: Hvordan går det med Erik
Clausen.
Ove: Der bliver indkaldt til et møde
i hus og pladsudvalget, der er nogle ting der simpelthen skal ordnes inden det
bliver vinter. Clausen kan ikke længere være i pladsudvalget (sygdom). Huset +
de nye borde og bænke skal males i år.
Ove: Efterlyser initiativ fra de
forskellige udvalg, og det kan ikke være meningen at der skal ”sparkes til
folket fra højeste sted”.
Tom: Jeg tilbyder at male alle
bordene på terrassen, jeg er alligevel her i parken her hver dag.
Ove: Vi skal passe på at fiskestryget
ikke snyder os, og pladsen igen bliver oversvømmet. Derfor skal vi gerne nå at
udnytte et gammelt dræn således, at vi kan lukke vandet ud af det hvis det sker.
Hvordan synes i det går?
Man kan sagtens gå hjemme på Anemonevej og blive en hel del
frustreret. Denne indbydelse er sendt rundt til 42 personer, og hvor mange er vi
i dag? Vi skulle faktisk være en 38-39 stykker i aften, og der er kun 6 der har
meldt afbud. 11 personer kan ikke engang overkomme at melde fra i aften. Man
skal fx i CF og træne, eller til DcH Skanderborg, men hvad med det stykke
arbejde man har sagt ja til her i foreningen? Nye træningsleder er også en stor
mangelvare. Seriøsitet mangles/savnes!
Gudrun: Spørger du dem der flytter
herfra?
Ove: Synes ikke at den pågældende sag
med de hundefører der flytter til DCH Skanderborg skal diskuteres i aften.
Ove: Jeg synes at det er synd og skam
at der er al den ”personfnidder”!
Gudrun: Efterlyser at der bliver taget
fat om problemerne i tide?
Ove: Da jeg sad i
træningslederudvalget var det meget lettere at få tingene til at køre og mange
flere var villige til at hjælpe til. Er man i færd med at boykotte formanden,
bestyrelsen eller hvad. De små foreninger er faktisk bedre stillet, de er færre
medlemmer, og de er klar over at der skal ydes en indsats for at få tingene til
at køre.
Martin: Alle har travlt, og jeg mener
ikke at der er nogen der hverken er ved at undergrave hverken formand eller
bestyrelse.
Søren: Vi har alt for travlt med at
køre hvalpe/kursushold. Vi kan simpelthen ikke blive med at tage nye hunde ind.
Der starter så mange at de ikke kan fortsætte. Det er måske bedre at vi stopper
med hvalpe/mellemhold og så lave nogle flere hold der fortsætter. Det vil også
give nogle flere hjælpere/trænere osv. De gode emner forsvinder væk, fordi de
ikke kan tilbydes at fortsætte. Man skal passe på at man ikke fokusere for meget
på økonomien, men også på klubbens ve og vel. Måske det var en ny vej der var
værd at prøve at gå.
Martin: Bliver der startet nye
hvalpehold op nu?
Ove: Man har startet hvalpe og
kursushold op nu, men de har fået besked at de ikke kan fortsætte.
Stine: Søren du er inde på den rigtige
vej. Vi har startet et nyt hold op med 10 medlemmer, og heraf er der kun 1 nyt
medlem. De øvrige nye er folk fra lydighedsafdelingen.
Christian: Vi har CBAE, og på disse hold er
der ikke mange der kan hjælpe? Bliver disse spurgt ordentlig om de vil hjælpe?
Jeg siger igen at jeg altid står til rådighed for hjælp, og der er kun en person
der har henvendt sig til mig, og det er Torben, og han ringer kun når jeg skal
lægge spor for ham. Christian lover at der er
ingen der får ”hovedet flået af” af en hundefører hvis han står ved siden
af.
Søren: Vi mangler nye medlemmer, som
ikke kun vil pleje deres egen interesse. Jeg frygter at vi om 2-3 år ikke har
nogen klub længere, da mange lige pt. kun tænker på at pleje deres egen
interesse.
Christian: Det er en meget lille procentdel
af CBAE hundeførerne der hjælper til konkurrencerne?
Ove: Måske vi skulle starte lidt
færre nye hold op fx. hver anden gang, og så tilbyde dem der begynder at de også
kan fortsætte. Vi starter mange nye træningsaspiranter op, men mange af dem
springer fra, og man får ikke ret meget ud af dem.
Ove: En konsekvens kunne blive at en
lokal konkurrence bliver aflyst på dagen, fordi der ikke var nogen der gider at
hjælpe.
Ove: Vi er en af landets ringeste
rangerede klubber hvad angår at få en klub til at fungere. Vi har i denne måned
startet 40 nye hunde op. Man betaler for at være medlem i et fællesskab, ikke
kun i en forening.
Toke: Jeg bad i efteråret om at blive
fritaget for at træne om lørdagen, men ville gerne begynde igen når vi træner om
mandagen. Jeg fik at vide af Leo at jeg ikke måtte få nye hold så længe at jeg
ikke kunne godkende en klikker!Ove: Det er ikke noget med at man
skal godkende en klikker eller ej, det er noget med at man skal have lov til at
bruge den. Jeg vil ikke forlange at du skal undervise med en klikker, men at
hundeførerne skal have lov til at klikke, vel at mærke at de bruger den korrekt.
Toke: Jeg kan ikke forstå at jeg
skulle gå på pause så længe?
Ingelise: Har i glemt mig eller hvad? Jeg
har stadig ikke noget hold.
Ove: Det sidste jeg har hørt om dig
Ingelise, er at du ønsker at holde en pause. Så derfor går der helt sikkert
nogle rundt og venter på at Ingelise starter op igen.
Ingelise: Jeg fatter ikke at Leo ikke
snart ringer. Ove du må meget gerne sige at du ikke ønsker at holde pause.
Stine: Forslag til uddannelses
udvalget: Kursus ønskes i kommunikation.
Dorthe: Jeg har talt med mit familiehold
om at jeg evt. ville stoppe med holdet da der kun er 4 tilbage. Jeg kan sagtens
tage et nyt hold op til efteråret.
Ove: Det kan da heller ikke være ret
spændende at gå med et hold på 4 personer, og vi har ikke råd il at have trænere
til at gå med kun 4 personer.
Søren: Dette træner problem skal tages
op på næste bestyrelsesmøde og træningslederudvalget skal afholde et møde, så
dette problem kan og skal løses.
Gitte: Jeg synes det er forståeligt at
trænerne skal have en pause. Er det sådan at I vrider armen rundt på folk, eller
kan man tillade sig at stille nogle krav til de nye aspiranter? Jeg synes det er
pinligt at vi uddanner så mange trænere og at de så skrider til en anden klub
inden man får kigget sig om.
Ove: Karen Marie lavede i tidernes
morgen, en lille seddel der fortalte hvad man forventede af dem fremover. Men
dette er nok ikke juridisk bindene.
Vi har i alt for mange år været alt for få til at køre denne klub.
Gudrun: Jeg vil gerne give Gitte ret.
Hvis man bekoster en dyr uddannelse, så kan man også godt stille krav. Det gør
man også i erhvervslivet. Man kunne evt. procentvis afregne/modregne og hvis man
så forlader jobbet inden, skal man procentvis afregne.
Ove: Selvfølgelig er det ærgerligt
med pengene, med der hvor det er mest ærgerligt er at det går i vasken.
Gudrun: Man skal måske være meget mere
kritisk når man udvælger personerne.
Toke: Det tager alt for lang tid at
uddanne nye trænere nu, det var meget bedre i gamle dage, da Ove og Werner selv
stod for det. Hvorfor kan vi ikke få det tilbage i klubberne igen. Kan godt
forstå at de små klubber kan have gavn af dette? De trænere der er tilbage nu er
stor set dem der blev uddannet i gamle dage.
Martin: Jeg synes nu ikke at jeg fik
armen vredet rundt, og jeg føler nu også at jeg stadig får spark i røven. Hvis I
begynder med kontrakter, så havde jeg aldrig startet. Jeg vil opfordre til at
der bliver lavet nogle opfølgningskurser, sidst på året. Hvis man nu fx. Melder
afbud til et kursus trækker det i
langdrag.
Ove: Grundtanken med at træner
uddannelsen ligger i kreds regi er, at hvis man ikke kan deltage en enkelt gang
i kreds 3, så kan man køre i til en anden kreds. Men den holder ikke længere, da
kredsens uddannelse er meget forskellig.
Tak for go ro
og orden, og vi gik nu over til evt. kl. 22.15