Konkurrencesæsonen er nu slut. Vi nåede ikke alle det vi gerne ville, det er der
jo ikke noget nyt i. C-klassen er konkurrencemæssigt stort set gået i stå her i
foreningen. Det er ærgerligt, for det vil på lang sigt betyde at klubben
konkurrencemæssigt går i stå. Er der ingen C-hunde der går til konkurrence, er
der jo heller ingen der rykker op i B-klassen og videre til A-klassen. Jeg kan
derfor kun opfordre til, at vi nu i fællesskab bruger vinteren på at få gang i
C-klassen. Skulle en eller anden ligge inde med en forklaring på hvad der er
galt, hører jeg gerne derom. Det kunne være interessant hvis C-hundeførerne
ville give lyd fra sig. De må jo vide hvorfor det ikke er interessant at gå til
konkurrence.
I skrivende stund er vi ved at gøre klar til Årets Afslutningsfest. I år har vi
valgt at flytte festen væk fra klubhuset, og i forsøg på at få flere til at
deltage i denne fest som i de gode gamle dage, har vi gjort en del ud af at
annoncerer for festen og hyret et orkester til at spille. Det ser ud til at have
båret frugt, da vi i år er det højeste antal deltagere i min formandsperiode. Nu
kan vi så bare håbe det bliver en god fest, så vi til næste år evt. kan blive
nogle flere. Festen kunne jo være en oplagt mulighed til at lære hinanden at
kende, nye som gamle.
Bindestederne er nu repareret, og Holger fik den udmærkede ide at mærke træerne
med bånd så i nemt kan finde dem. Skulle i have opserveret at enkelte
springbrædder mangler, ja så vender de tilbage når de er malet repareret. Holger
tager dem med hjem to og to, og så vender de tilbage når de har fået nye revler
og maling.
Vi fik jo desværre kun en deltager med til landskonkurrencen. Alice klarede sig
fint og placerede sig sammen med Blackie på en 6. plads. Der skal herfra lyde et
stort tillykke, og husk på at bare det at være udtaget er en præstation i sig
selv.
Til slut vil jeg ønske jer alle en god jul og et godt nytår, og mit håb går på,
at vi i fællesskab de næste år, kan bringe klubben tilbage på sin gamle styrke.
Ove