Arkiv
Nyt fra agilityudvalget
Marts 2005
Information til dig der træner agility eller bare er
nysgerrig efter hvad vi laver i denne afdeling af DcH !
Status på holdene
Vi er jo efterhånden ved at være rigtig mange medlemmer i klubben, der også
synes at agility er sjovt, både for hunden og så sandelig også for føreren.
Vi har til tider nogle enormt lange ventelister på folk der gerne vil begynde at
gå til agility, men det er meget svært at blive ved med at finde ledige pladser
på holdene.
Vi har derfor valgt at starte 2 nye hold op, og de starter begge i slutningen af
marts 2005. Michael Houmann starter et nyt hold op for ”begynder hunde” om
onsdagen, og Karen Høst starter også et nyt hold op for ”begynder hunde”, hendes
hold vil komme til at træne om lørdagen.
Vi trækker utrolig meget på de dygtige trænere vi har gående, og de gør alle et
rigtig godt stykke arbejde.
Jeg ser mig desværre nødsaget til lige at komme med et lille opråb til alle jer
som går til agility. Det skal ikke forstås som noget surt opstød eller lignende,
men bare lige et lille opråb om, hvor vigtigt det er at I melder afbud til jeres
træner hvis ikke I kan komme. Flere af vores trænere har efterhånden prøvet at
stå, med kun 1 en eller 2 hundefører på sit hold flere gange i træk, selv om der
er ti hundefører tilmeldt holdet.
Dette er meget træls for trænerne, de har svært ved at planlægge
træningsprogrammet fra gang til gang osv. Derfor skal du huske at melde afbud
til din træner hvis du ikke kan komme. Og hvis nogen skulle have glemt det, så
gælder reglen stadig om, at hvis man er blevet væk 3 gang i træk uden afbud, så
er man sat af holdet. Man skal derefter kontakte Mette i agility udvalget for at
få en ny eller anden plads, eller evt. komme på ventelisten.
Dette skal endelig ikke forstås som noget surt opstød eller andet i samme
kategori, men hvis man ikke kan komme til træning af den ene eller anden årsag,
er det meget vigtigt at man melder afbud.
Det skulle jo gerne være sjovt også for trænerne at komme på Dyrskuepladsen.
Tissenøglen
Den er endelig kommet tilbage igen, og derfor kan vi nu benytte toilettet i
Atletica’s klubhus. Nøglen hænger i vores eget klubhus og er sat i enden af en
rød bold.
Husk at hænge nøglen på plads efter brug!
Drikkevarer
Som I jo alle nok ved, så har vi mulighed for at købe øl og sodavand. Denne
lille ekstra service har det ikke lige pt. ret godt. Vi skal alle huske at
betale, eller skrive på listen hvad vi skylder for. Kredit listen er efterhånden
ved at være rimelig lang, og dem der skylder må meget gerne få betalt deres
gæld, sådan at vi kan komme ned og få købt nye forsyninger. Men en ting der er
mindst lige så vigtigt er, at de tomme dåser, ikke skal ligge og flyde over hele
Dyrskuepladsen. Der er et par hunde der allerede er kommet til skade på dåserne.
Og det kan vel ikke være så svært at smide sin tomme dåse i en af alle
skraldespandene. Jeg ved godt at det er et forholdsvis lille problem lige nu,
men når først kommunen igen begynder at slå græsset, så går sådan en lille dåse
i 1000 vis af små stykker, og så er problemet lige pludseligt ikke lille
længere.
Vi kan vel alle forstille os hvordan en hundepote ser ud efter, en hård
opbremsning i små metalstykker!
Agility udvalget
Velkommen til de 2 nye medlemmer i agility udvalget, Bente Sørensen og Jørgen
Hartvig. Det er jo altid dejligt med nogle ekstra hænder til at gøre arbejdet.
Der vil komme et opslag op i klubhuset, sådan at du kan se hvem der har hvilke
hovedansvars områder.
Ridehal
Onsdags og torsdags holdene har i februar og marts måned valgt at træne
indendørs i en ridehal i Ølsted. Det er en rigtig fin ridehal Michael Houmann
har skaffet os adgang til her. Så er man jo også sikker på at man kan træne i al
slags vejr næsten da. Der har været et par enkelte aflysninger pga. sne, men det
har simpelthen været fordi vejene har været umulige at køre på.
Aflysninger
Der har nogle aflysninger af træningen på Dyrskuepladsen pga. sne, men der har
simpelthen været for meget sne og frost til at man har kunnet løbe agility.
Det er især nok tirsdags holdene det er gået helt hårdt ud over, men vi må alle
håbe på at foråret snart er på vej.
Tunnel
Vi har fået bestilt vores 6 meter tunnel hos Hans Peter Dinesen. Så nu venter vi
bare på at få den leveret. Her skal vi alle lige være opmærksom på, at den samme
regel gælder ved begge tunneler. Hvis vore søde hunde letter ben opad eller i
tunnelen, så skal der sprøjtes med Rodalon med det samme.
Ekstra ”Konkurrence-træning”
Vi er ved at arbejde på at få noget konkurrence træning stablet på benene.
Her havde vi tænkt os, at man skulle træne på tværs af holdene og med
forskellige trænere. Mere herom senere på et opslag i klubhuset.
Ekstra ”Begynder-træning”
Vi er ved at arbejde på at få noget konkurrence træning stablet på
benene.
Her havde vi tænkt os, at man skulle træne på tværs af holdene og med
forskellige trænere. Mere herom senere på et opslag i klubhuset.
Arbejdsdag
Vi har planer om i nær fremtid at holde en arbejdsdag på Dyrskuepladsen.
Denne dag skal huset gøres rent, forhindringerne skal repareres og males, ting
skal køres på lossepladsen osv. Der er altid et eller andet man kan hjælpe med.
Så mød op og få en rigtig sjov dag sammen med os andre! Jo flere vi er der
hjælper til, jo hurtigere kan vi jo komme til at hygge os og have det sjovt.
Meget mere herom senere på et opslag i klubhuset.
Sponsor
Vi har fået en sponsor i agility afdelingen. Det er Løsning Kloak Service der
har valgt at sponsorerer et lille beløb til hjælp til nye forhindringer.
Vi får nogle etiketter af ham til at sætte på vores nuværende forhindringer, og
det er derfor vigtigt at hver gang vi træner, også får disse forhindringer ud.
Ellers er der jo ikke ret stor reklameværdi i det for ham.
Der skal herfra lyde en stor tak til Jørgen Laursen, Løsning Kloakservice.
Referat
Frem over vil du kunne læse referater fra alle agility og trænermøder i
klubhuset på Dyrskuepladsen. De vil blive sat ind i den hvide mappen som står på
reolen.
Holdlister
Der er pt. ved at blive udarbejdet nogle nye holdlister som man skal krydses af
i. Her skal trænerne krydse af om man har været til træning, meldt afbud eller
bare ikke er kommet.
Videoaften
Vi har prøvet et par gange at få afholdt en video/hygge aften. Her vil vi vise
videoen fra vores klubmesterskab, og derefter spise en gang Kylling i cola.
Om det var menuen der afskrækkede folk, eller om vi bare havde valgt en dum dato
ved jeg ikke, men vi vil prøve at finde en ny dato. Dette er absolut ikke kun
for dem der deltog i klubmesterskabet men for alle der skulle have lyst.
Vi har snakket om, at lægge dette arrangement i forlængelse af vores arbejdsdag.
Meget mere herom senere på et opslag i klubhuset.
Beregning af point
Vi vil i år til vores 3 sammenlagte og klubmesterskabet bruge Per Ulriks
udregningsmetode. Der vil i agility afdelingen gælde de samme regler som i
lydigheds afdelingen, altså at det kun er de 2 bedste resultater ud af 3, der
tæller med når vinderen af de 3 sammenlagte findes til sidst. Se mere herom på
det orange opslag i klubhuset.
Nyheder og info på mail
Vi har flere gange prøvet at få oprettet en liste med alle der går til agility,
eller andre der skulle have lyst til at få nyheder fra os, men det er desværre
ikke gået helt så godt som ønsket med denne liste. Hvis du gerne vil på listen
skal du sende en mail til Mette fra agility udvalget. Mail:
mettegg@hafnet.dk
September 2004
Opslagstavle
Der vil blive lavet en opslagstavle, som bliver hængt op i klubhuset. Her vil du
kunne finde alle oplysninger omkring stævner osv.
Banestatus
Vi har haft banegodkendelse med Thomas Ammitsbøl fra Vejle. Banen blev godkendt
på trods af de svære omstændigheder. Da Gunnar mødte op i lidt god tid, for lige
at ligge sidste hånd på vippen, opdagede han at vores holdere til tunnelen
desværre havde været igennem en græsslåmaskine, og at vores zig-zag højest
sandsynlig var blevet kørt over af, en af de mange biler der allerede var
begyndt at stille op til Heste og Kræmmermarked. Dette skulle vi ikke ret gerne
opleve igen så derfor skal: zig-zag holderen og tunnelholderne ind i klubhuset
efter træning.
Efter banegodkendelsen drak vi kaffe og fik en masse gode råd osv. af Thomas. Vi
havde en rigtig god debat om mange ting. Thomas fik to Buster Cube terninger,
som tak for den store hjælp.
Vi skal alle passe bedre på vore nye forhindringer. Der er
mange mennesker der har lagt et kæmpestort arbejde i at få vores bane godkendt.
Derfor er det fra dags dato trænerens ansvar at bl.a. zig-zag holderen og
holderne til tunnelen bliver lagt i klubhuset efter træningen. Dette gælder
selvfølgelig også de enkelte personer der træner selv.
Konkurrencetræning
Der vil fremover være ekstra konkurrencetræning en gang om måneden.
Skiftevis mandag, tirsdag og onsdag. Denne træning er for alle der går til
konkurrence, og for at man også kan prøve hvordan de andre trænere gør. Man skal
respektere andre trænere og deres metoder at gøre tingene på. Dette vil også
være et stort plus til at styrke den sociale del, sådan at vi også kommer til at
kende hinanden på tværs af holdene. Vi skal alle arbejde hen imod, at vi ikke er
tre klubber i en, men at vi alle er i samme klub.
Nyt agility hold
Karen og Marianne har startet et nyt begynderhold op sidst i august måned, de
træner om torsdagen fra kl. 19.30. Da de ikke er helt færdig uddannede endnu,
skal de øvrige trænere gå ind og være behjælpelige, når de har brug for det.
Tissenøglen
Atletica har fundet vores nøgle, og vi vil få den udleveret hurtigst
muligt. Mona er sat på sagen.
Fællestræning
MGG vil prøve at høre Schæferhundeklubben i Kolding om vi evt. kunne
låne deres bane til en god gang fællestræning for alle Horsens hundene. Der er
mange der har et stort ønske om at komme ud og prøve fremmede forhindringer.
Folder til nye agility udøvere
MGG prøver at lave et forslag på en folder. Denne skal alle de nye
agilityfolk have udleveret når de begynder. Denne kunne også evt. stå i en lille
holder hos fx. dyrlægerne.
Dommer aspirant
Vi har p.t. ikke nogen forslag til hvem det kunne være.
FUFA DM
Der har jo som sagt været afholdt DM i agility i FUFA regi.
(FUFA=Fællesudvalget for agility)
Dette vil blive vist på DK4, så hvis du skulle have lyst til at se, hvordan
“toppen af kransekagen” løber agility, så tænd for fjernsynet og stil ind på DK4
en af følgende dage.
Mandag d. 20. September: Kl. 14.30
Onsdag d. 22. September: Kl. 11.30
Torsdag d. 23. September: Kl. 20.00
Lørdag d. 25. September: Kl. 14.00
Mandag d. 27. September: Kl. 00.00
Stor interesse for agility
Der er en utrolig stor tilgang til agility afdelingen lige i
øjeblikket. Der er rigtig mange der ringer/mailer og gerne vil gå til agility.
Det er jo selvfølgelig en rigtig god ting, men derfor har vi alligevel et lille
positivt problem hvad angår ledige pladser. Vi har lige oprettet et nyt hold
mere, og der var faktisk fyldt op i løbet af ganske få uger. Vi vil i meget nær
fremtid prøve at se hvad vi kan gøre.
Datablade
Mette har været rundt på alle hold, for at indsamle oplysninger om de
forskellige hundefører og hunde. Grunden hertil er, at vi skal have fundet ud af
hvem der lige præcis går på hvilke hold. Det kunne jo være at der var en ledig
plads eller to et eller andet sted. Disse datablade skal bruges til at trænerne
får en holdliste, som han/hun skal ajourføre hver gang man har haft et hold. Det
er vigtigt at du melder afbud til din træner, hvis du ikke kan komme til
træning.
Sodavand og øl
Der er næsten ikke flere tilbage i klubhuset, men nye forsyninger er på
vej. Dem af jer som står på kreditlisten, kunne I ikke lige se at få betalt
jeres regning.
Tilmeldinger til konkurrencer:
Fra 1. januar 2005 overtager Anna Marie Gammelmark dette job. Nærmere
herom senere, når Anna Marie har fundet en god løsning på hvordan hun vil køre
det.
Fællestræning
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen d. 30. oktober 2004. Denne dag vil
der være fællestræning her i Horsens med vore naboklubber. Arrangementet vil
komme til at foregå på samme made som da vi var I Odder. De deltagende klubber
er: DcH Odder, DcH Tranberg, DcH Skanderborg og DcH Horsens. Der vil komme et
opslag op i klubhuset.
Praktik
Michael Houmann afholder kursus i nye handlingsmetoder. Den teoretiske
del af kurset har han afholdt i foråret. Det er ikke et must at du har deltaget
i den første del, for at deltage her anden gang. Det vil blive afviklet på
Dyrskuepladsen lørdag d. 23. oktober 2004 kl. 9.00. Vi starter med morgenmad,
hvorefter vi går i gang på agilitybanen. Prisen for at deltage vil være
kostprisen for forplejningen. Der vil komme et opslag op i klubhuset.
Kørsel på Dyrskuepladsen
Det er ikke tilladt at køre i bil på Dyrskuepladsen. De eneste der må køre i bil
på Dyrskuepladsen, er dem som har et vigtigt ærinde på pladsen. Det kunne fx
være at man havde noget meget tungt man skulle aflevere i klubhuset. Det er
altså ikke nogen undskyldning at man har to hunde med, og man ikke kan finde en
skyggeplads eller lignende. Altså ingen kørsel/parkering på Dyrskuepladsen hvis
ikke du har et vigtigt ærinde!
3. sammenlagte og klubmesterskaberne
Begge konkurrencer er flyttet til den efterfølgende søndag. 3.
sammenlagte den 19. sept. 2004 - klubmesterskabet den 24. okt. 2004.
Ved godt at vi fra start af har meldt ud, at ingenting ville blive flyttet, men
der er alt for mange, der ikke kan deltage, når det er en fredag aften. Mail vil
blive sendt rundt til alle og sættes på opslag!
Mette GG