Arkiv
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen september 2005
Generalforsamling
Generalforsamling afholdes mandag 21.11.2005, og jeg vil
allerede nu opfordre alle til at møde op og gøre deres indflydelse gældende.
5 bestyrelsesmedlemmer har meddelt, at de forlader
bestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Det drejer sig om
-
Per Ulrik Hansen - ansvarlig for uddannelses- udvalget
-
Helle Graversen - er sekretær og næstformand
-
Birgitte Thaisen - arbejder bl.a. med aktiviteter i
AK-udvalget
-
Mette Gregersen - ansvarlig for agility
-
Karen-Marie Nielsen - formand
Der er derfor hårdt brug for nye kræfter til
bestyrelsesarbejdet.
Da vi alle gerne vil have, at foreningen kører rigtig godt
i mange år frem, beder vi Jer derfor overveje, om der ikke er nogle af Jer, der
har tid og lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet.
Træneraspiranter
De ”gamle” træneraspiranter er snart færdig- uddannede.
Tillykke med uddannelsen til Gunnar Schellerup (agility), Hanne Therkelsen, Anni
Goslar, Annette Pejstrup, Annette Andersen og Peter Unnerup - og god fornøjelse
i Jeres fremtidige trænergerning.
I oktober måned starter så de ”nye” aspiranter på
uddannelsen - Annette Bomholt, Martin Høgh Nielsen, Annette Hill, Charlotte
Stollig og Ilse Snedker (agility) - held og lykke med uddannelsen.
Strukturgruppen
Strukturgruppen har bearbejdet besvarelserne af
spørgeskemaerne til hundeførerne. Der blev desværre kun givet 55 svar. I
besvarelserne er der flere ting, som bestyrelsen kan arbejde videre med. Der var
bl.a. et udbredt ønske om temadage og kursusrækker for medlemmerne, og
bestyrelsen har allerede bedt uddannelsesudvalget og AK-udvalget følge op på
dette.
Gratis kaffe/te
Et nyt tiltag fra køkkenet er gratis kaffe 1 gang om
måneden, det bliver første træningsgang i måneden, dvs. at næste gang er lørdag
1. oktober.
Nyt konkurrenceprogram
Det nye DcH konkurrenceprogram træder i kraft 1. Januar
2006, programmet er bestilt og kan snart købes i klubhuset.
Af ændringer kan f.eks. nævnes følgende:
- C-klassen – ændring af bedømmelser.
- B-klassen er der ingen større ændringer.
- A- og eliteklassen er der ændringer omkring eftersøgningen
og frit søg.
- Vedr. point er der rokeret lidt på koefficienterne i de
forskellige øvelser i klasserne.
- Belønninger tilladt.
- Ny klasse “Lille A-klasse”
- Ændrede springbrætter
- Markeringer på spor
Hængepartier
Bestyrelsen og hus- og pladsudvalget har en del
hængepartier, og det skyldes først og fremmest, at der ikke har været en
tovholder, som havde til opgave at sætte tingene i værk. Det skulle der nu være
rådet bod på, idet Erik Clausen har givet tilsagn om at stå i spidsen for hus–
og pladsudvalget, således at vi kan få sat gang i fx
Nyt fra bestyrelsen juni 2005
Hundens Dag
Bestyrelsen har besluttet, at vi i år ikke vil afholde noget arrangement i
forbindelse med Hundens Dag 14. august. Vi har bedt aktivitetsudvalget arbejde
videre med en ide om på et senere tidspunkt at afholde et arrangement inde i
byen.
Hjemmeside
Klubbens webmaster, Jesper Friis, forlader klubben, da han skal til Afrika, hvor
han skal arbejde de næste par år. Jesper skal have stor tak for det arbejde, der
fra hans side er lagt i hjemmesiden.
Klubben har derfor fået ny webmaster til at varetage opdateringen af
hjemmesiden. Det er Mette Gregersen og Karen-Marie Nielsen. Begge er nybegyndere
med hensyn til arbejdet med hjemmesiden, men vi vil gøre vort bedste.
Eliteturnering
I 2006 skal vi afholde en afdeling af Eliteturneringen, formentlig
bliver datoen 21. maj. Hvert år afholder DcH en landsdækkende Eliteturnering med
15 deltagere. Det kræver både dygtighed og tålmodighed hos hund og fører at
komme med i denne fornemme turnering. Turneringen løber over fem
konkurrencedage, der arrangeres af DcH's 6 kredse på skift.
Konkurrenceresultater
På hjemmesiden
www.dch-horsens.dk kan du
se, hvordan klubbens hundeførere klarer sig ved de forskellige konkurrencer
lokalt og rundt omkring i landet.
DM-udtagelse
Stillingen i klasserne C, B, A og E kan løbende følges på kredsens
hjemmeside
www.dch-kreds3.dk.
Afstraffelse
Bestyrelsen havde på sidste bestyrelsesmøde en længere diskussion om, hvad vi
som forening bør gøre, når der på træningspladsen opstår situationer, hvor en
hundefører afstraffer sin hund på en ikke acceptabel måde. Det er naturligvis en
objektiv vurdering, hvad der er acceptabelt, og hvad der er uacceptabelt, men
bestyrelsen har tillid til den enkelte træners vurderinger.
Bestyrelsen bliver enige om, at fremgangsmåden fremover er:
Træneren skal påtale det overfor hundeføreren, når han ser det ske. Desuden skal
der gives besked om, at der ved gentagelse vil ske en indberetning til
træningslederudvalget.
Gentages afstraffelsen skal træneren henvende sig til træningslederudvalget
samme dag.
Træningslederudvalget og/eller bestyrelsen drøfter herefter sagen med træneren
og hundeføreren for at iværksætte med henblik på iværksættelse af
eventuelle yderligere tiltag.
En lille bøn
Da vi alle, både bestyrelsen, udvalgene og trænere brænder for klubben
og gerne vil have den til at køre rigtig godt i mange år frem, beder vi jer
overveje, om der ikke er nogle af jer, der har tid og lyst til at deltage i
klubbens arbejde.
Det kan ske ved at deltage i de aktiviteter klubben afholder, men også ved at
melde sig som hjælper til et arrangement eller ved at være medlem i et af
udvalgene.
Du skal ikke være bange for, at du ikke kan gøre det godt
nok. Der er brug for alle, og det er ikke sværere, end alle kan være med.
Nyt fra bestyrelsen marts 2005
Kennelhoste
Der er grund til at være ekstra opmærksomme på træningspladsen, idet Bygholm
Dyrehospital igen er begyndt at se en del tilfælde af kennelhoste.
Kennelhoste er meget smitsom, men som oftest en godartet lidelse, som giver en
karakteristisk hoste, som kan vare fra få dage op til flere uger.
Mange beskriver det enten som kighostelignende, eller som om hunden har fået
noget galt i halsen. Andre symptomer kan være nysen og snøften.
Vær derfor opmærksom på ovennævnte symptomer hos din hund og henvend dig til din
dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund har kennelhoste.
Læs evt. mere om kennelhoste på hjemmesiden -
www.dch-horsens.dk
Kørsel til klubhuset
Der er mange, som fortsat kører ned ad Peblingestien og parkerer ved klubhuset.
Jeg vil gerne endnu engang pointere, at det IKKE ER TILLADT, at køre i bil ned
til klubhuset uden forudgående tilladelse fra bestyrelsen. Dette gælder også
bestyrelse, trænere og køkkenpersonale.
Den eneste undtagelse herfor er varekørsel til og fra klubhuset, herunder køb af
hundefoder. Dog skal bilen ikke blive holdende ved klubhuset hele dagen, blot
fordi man skal købe foder.
Tøjsalg
Medlemmer af DcH Horsens har nu mulighed for at købe et rigtig godt sæt
hundetræningstøj, bestående af fleece jakke, bukser med zip-af-ben og
træningsvest.
Bukser, fleece og vest kan prøves i alle størrelser i
klubhuset i parken. Bestilling i køkkenet senest 02.04.2005. Betaling ved
bestilling. Der vil blive mulighed for genbestilling på et senere tidspunkt.
Nyt fra bestyrelsen januar 2005
Opfølgning på generalforsamlingen
Der var stillet forslag om etablering af en træningsbane med lys.
Bestyrelsen er enig i, at det er en god ide, som vi arbejder videre på. Vi søger
at få tilladelse fra Horsens Kommune til at etablere lys på Dyrskuepladsen.
Der var tillige stillet forslag vedrørende lokalkonkurrencerne - 3 sammenlagte.
Bestyrelsen har besluttet, at der fortsat afholdes 3 sammenlagte
lokalkonkurrencer, men at det kun er de 2 bedste resultater, der tæller. Dette
gælder både i agility og i lydighed.
Bestyrelsen minder om, at lokalkonkurrencerne er træningskonkurrencer for
deltagerne, men også for hjælperne, og der skal være plads til at fejle.
Træner-/hundeførerkurser
I 2005 er der lokalt planlagt 3 kurser, et trænerkursus midt i januar måned hvor
emnet er klikkertræning. Desuden et weekendkursus med Christina Ingerslev som
instruktør, og endelig vil der blive afholdt et hundeførerkursus med Rikke
Østenholm som instruktør.
Herudover har vi netop fra landsforeningen modtaget uddannelsesudvalgets
kursusprogram 2005. Kursusprogrammet henvender sig til trænere og kan ses på
opslagstavlen i klubhuset i parken eller på
www.dch-danmark.dk.
Nyt konkurrenceprogram
Der er endnu ikke lavet køreplan for udsendelse af det nye program., som
forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2006, og programmet vil formentlig være
færdigtrykt i august 2005.
Halsbånd
Det vil formentlig glæde mange, at der fra 1. januar 2005
dispenseres fra reglen om brug af kædehalsbånd under konkurrencer. Det er dermed
frit at bruge læderhalsbånd eller kædehalsbånd. De i forvejen forbudte halsbånd
kommer selvfølgelig ikke på tale.
Konkurrencepli
Der har i kreds 3 været problemer med, at nogle hundeførere opfører sig dårligt
til konkurrencer, fx
-
Hundeførere bliver væk uden at melde fra til
konkurrenceledelsen.
-
Hundeførere melder fra under konkurrencen, men stiller
alligevel op til en eller flere øvelser
-
Hundeførere tager direkte hjem, når de synes konkurrencen
er gået dårligt og bliver ikke for at hylde vinderne.
Dette er generelt en for dårlig opførsel.
Der var på kredsrådsmødet i oktober 2004 forslag om
sanktioner mod hundeførere, der tager hjem under konkurrencen uden gyldig grund.
Evt. kan startbogen tilbageholdes, og denne sendes da til den relevante
lokalforening med beskrivelse af hændelsen. Kredsbestyrelsen informeres i
tilfælde af opståede episoder.
Kredsbestyrelsen er i færd med at udarbejde et oplæg til regelsæt.
Der blev på kredsrådsmødet opfordret til, at lokalforeningerne tog emnet op
hjemme i foreningerne, og ovenstående er et oplæg til diskussion i HcH.
Nyt fra bestyrelsen september 2004
DM 2004
De første hunde fra DcH Horsens er udtaget til DM.
Agility: Mette Schurmann/Filia - Michael Houmann/Diva - Gunnar Schellerup/Zena -
Jørgen Hartvig/Zendy.
DcH-programmet: Rikke Østenholm/Faikon.
Et stort tillykke herfra! Der er flere der stadig kan nå at komme med, så vi
håber på endnu flere repræsentanter fra DcH Horsens.
Træneraspiranter
6 træneraspiranter er tilmeldt kredsens træneruddannelse, som starter i
september 2004. Det er i agility Gunnar Schellerup, og i lydighed Annette
Pejstrup, Annette Andersen, Anni Goslar, Hanne Therkelsen og Peter Unnerup.
Aspiranterne er færdiguddannede i efteråret 2005.
Hjemmesiden
Ny webmaster er Jesper Friis, som kan kontaktes på
friis@e-advice.dk
Generalforsamling
I det nye medlemsblad finder du indkaldelsen til generalforsamlingen, og jeg vil
opfordre alle til at møde op og gøre deres indflydelse gældende tirsdag
23.11.2004. Efter en længere periode i bestyrelsen ønsker Ulla Karlsson ikke
genvalg ved generalforsamlingen.
Kredskonkurrencen
Vi har 05.09.2004 afholdt kredskonkurrence. Resultaterne kan ses på hjemmesiden
www.dch-horsens.dk. Der skal lyde et kæmpestort
TAK til alle jer som hjalp med til, at vi fik det hele til at køre på skinner
denne dag. Det var en sand fornøjelse at se, hvordan det hele bare gik som det
skulle.
Agility konkurrencen havde besøg af DcH’s landsformand i agility, Jim Hempel.
Han havde kun rosende ord at sige om arrangementet, den nyrenoverede bane og
alle hjælperne.
Nyt fra bestyrelsen marts 2004
Hjælpere
På generalforsamlingen var der en længere diskussion om hjælpere til klubbens
konkurrencer, specielt kredskonkurrencen. Hvem hjælper til - hvem stiller
op? Bestyrelsen mener, at alle har lige ret til at stille op til alle
konkurrencer i DcH, inkl. vores egen kredskonkurrence. Det er dog bestyrelsens
holdning, at man bør hjælpe med til vores egen kredskonkurrence før, under eller
efter konkurrencen, eftersom det er her, vi viser klubbens ansigt udadtil
overfor de andre DcH foreninger i kredsen. I øvrigt er det en sand fornøjelse,
at se på tilmeldingssedlen til 1. sammenlagte - der er rigtig mange, som har
tilbudt deres hjælp. Tak for det.
Træning
Bestyrelsen ønsker at præcisere, hvad der skal gøres overfor hunde, som optræder
aggressivt på holdene. Træneren beslutter i samråd med hundekonsulenten og
træningslederudvalget, hvilke tiltag der skal tages overfor den pågældende hund,
således at hund og fører får den fornødne hjælp, og alle kan føle sig trygge ved
at gå til træning.
Konkurrenceresultater til avisen og hjemmesiden
Omtale i Horsens Folkeblad er god PR for klubben. Har du eller en af dine
klubkammerater opnået placering eller oprykning ved en kredskonkurrence, vil vi
bede jer kontakte - Ulla Karlsson, tlf. 75 62 65 65 eller e-mail
bellakarlsson@sol.dk Konkurrenceresultater til hjemmesiden sendes på mail til
Anne Marie,
dch@vovseinfo.dk
Hundens Dag
T-shirts
Du kan stadig nå at bestille en Hundens Dag T-shirt i køkkenet.
Pris 60 kr. som betales ved bestilling. Sidste frist for bestilling er
13.03.2004.
Arbejdsgrupper
1. og 2. februar 2003 var 12 medlemmer på et kursus for foreningsledere i
samarbejde med DGI Horsensegnen. Formålet med kurset var kort fortalt at se, om
der er nogle ting vi i foreningen kan gøre bedre. Kurset mundede ud i, at der
blev nedsat 3 arbejdsgrupper, som gennem det sidste års tid har arbejdet med
følgende emner: træningsstruktur, information og lederrekruttering og –pleje.
Arbejdsgrupperne er snart klar til at præsentere de ideer, der er blevet
arbejdet med.
Aftentræning
Nu nærmer de lyse aftener sig, og vi går over til at træne om aftenen.
Sidste gang, vi træner en lørdag er 27.03.2004, og vi starter med aftentræning
mandag 05.04.2004. Din træner kan orientere dig om ugedag og klokkeslæt.
Er du interesseret i at
læse referater fra bestyrelsesmøder samt information fra kredsen og
landsforeningen, finder du en kopi i mapperne i klubhuset.