Resultater fra året der gik - 2008


I året som gik - 2008 - har vi i DCH Horsens fået to oprykninger fra B til A klassen:

Birgit Knudsen med Festo og Ingebjørg Sandøy med Siff.

Vi har haft tre hunde som kvalificerede sig til DM

I agility:Natalie Kew med Sille og Alice Sønniksen med Blackie.
De opnåede henholdsvis en 6. og en 16. plads.

I B klassen i lydighed fik Ingebjørg Sandøy og Siff en 5. plads, og blev klubbens bedst pladserede ved DM 2008.

Helle Vogt og Gizmo klarede sig atter en gang rigtig fint i konkurrencerne, og blev de fornemme vindere af Kredspokalen i Kreds 3 i Elite klassen.

Flot gået alle sammen !


Måske har de flotte resultater givet dig blod på tanden, med hensyn til selv at prøve lykken i konkurrence ?!

Du har muligheden for at prøve dig og din hund af i vores egne lokale konkurrencer, dem vi kalder "De 3 sammenlagte".
Her kan du prøve konkurrencesituationen af, på hjemmebane, uden at du behøver at tage ud til de store kreds- og landsdækkende konkurrencer.

De 3 konkurrencer er netop lavet for at du og din hund kan prøve jer af i trygge og kendte rammer, før det går løs for alvor. Og jo flere der deltager, jo sjovere og mere lærerigt er det.

Samtidig har du også mulighed for at få gode råd, fra din træner, dine klubkammerater og fra dommerne.

Så kom og vær med til nogle dejlige, hyggelige og lærerige dage

Sæt allerede nu kryds i kalenderen:
1. sammenlagte er for lydighed d. 4/4-09, og for agility d. 14/4-09.

Ingebjørg Sandøy / Jan Trend

Natalie og Sille, Alice og Blackie og Ingebjørg og Siff

Helle og Gizmo