§1
Foreningens navn
er Horsens civile Hundeførerforening. Dens hjemsted er Horsens. Foreningen er
medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.
§2
Foreningens formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og
færdigheder til konkurrencesport, dels at medvirke til fremme og forbedring af
vilkårene for hunde generelt.
Det er endvidere
foreningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke denne
aktivitet, samt med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og
lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og
i
det lokale samfund.
For at nå disse
mål skal foreningen:
-
Samle hundeinteresserede personer i en forening. Det er en forudsætning for
udøvelsen af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen.
-
Arbejde for at uddanne det enkelte medlem
i
at forstå og få optimal glæde ved samarbejde og samvær med hunden, så den får et
aktivt og indholdsrigt liv.
-
Formidle trænings- og konkurrencetilbud, der tilgodeser hundens behov og
hundeførerens interesser. Arbejde med konkurrence- og breddetræning samt
grundlæggende opdragelse af familiehunden, herunder gennem et aktivt
ungdomsarbejde at fremme børn og unges omgang med og forståelse for hunden.
-
Arbejde på at fastholde medlemmer gennem et aktivt foreningsliv.
-
Afholde lokale konkurrencer og
I
eller prøver.
-
Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer med andre foreninger
i
DCH.
-
Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere.
§3
Enhver, der vil virke til fremme af foreningens formål, kan optages som
medlem. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i foreningen, såfremt ansøgeren har
gjort sig skyldig
i
en i den offentlige mening vanærende handling. Nye medlemmer betaler et indskud,
der fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling.
Foreningen skal
betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks civile
Hundeførerforening.
Medlemmer, der overføres fra en anden forening i DCH, og som har betalt
kontingent
i
denne forening i foreningsåret, skal først betale kontingent til
foreningen fra næste regnskabsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent
og ikke eventuelt træningsgebyr.
§4
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling
fra bestyrelsen skal foreligge. Kontingentet består af to dele: grundkontingent
og træningsgebyr. Begge fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra
bestyrelsen, dog reguleres grundkontingentet altid med eventuelle ændringer i
det til enhver tid gældende kreds- og landskontingent. Ingen kan deltage i
foreningens aktiviteter uden at betale grundkontingent, der dækker
grundomkostningerne ved medlemsskabet og giver medlemmet almindelige
medlemsrettigheder, bortset fra deltagelse
i
træning og konkurrencer.
Medlemmer, der ikke inden 1. november har betalt kontingent, kan slettes af
foreningen. Ingen kan deltage
i
træning eller konkurrencer, forinden skyldigt kontingent for det
pågældende regnskabsår er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldte
medlemmer har intet krav på foreningen eller dens midler.
§5
Generalforsamling afholdes hvert år
i
november måned. Generalforsamlingen behandler følgende sager:
-
Valg af dirigent.
-
Beretning af foreningens formand.
-
Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer.
-
Fastsættelse af grundkontingent, træningsgebyr og indskud (indstilling fra
bestyrelsen skal
foreligge).
-
Indkomne forslag.
-
Valg af formand.
-
Valg af kasserer.
-
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
-
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
-
Valg af 2 revisorer.
-
Valg af 1 revisorsuppleant.
-
Eventuelt.
Skriftlig
afstemning skal finde sted når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger
det, eller når bestyrelsen bestemmer det. Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal indsendes så bestyrelsens formand har det I hænde
senest 1 uge før denne.
§6
Til vedtægternes
ophævelse, vedtagelse eller forandring kræves 2/3 af de mødte stemmeberettigede
medlemmers stemmer.
Vedtægterne skal som information indsendes til kredsformanden,senest 4 uger
efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget. Kredsformanden videresender
efter kontrol en kopi til DCH’s sekretariat.
§7
Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret har alle
medlemmer, der har betalt og ikke er
i
kontingentrestance. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.
§8
Indkaldelse til
generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel, skriftlig til alle medlemmer
eller i de lokale dagblade, hjemmesiden eller
i
medlemsbladet.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder anledning
dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom
og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse over de sager, der
ønskes behandlet. Generalforsamlingen afholdes inden 3 uger efter begæring derom
er modtaget.
§9
Bestyrelsen består af formand, kasserer og 5 bestyrelsesmedlemmer.
Formanden vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling. Den
øvrige bestyrelse vælges for 2 år og afgår med halvdelen ved hvert valg, første
gang ved lodtrækning. Endvidere vælges 2 suppleanter og 2 revisorer med 1
suppleant. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med
næstformand og sekretær. Bestyrelsen er ulønnet, dog kan der af foreningens
penge bevilges fri rejse, evt. diæter, til repræsentation i hundesagens
interesse. Formanden er på valg i ulige år. Kassereren
i
lige
år.
§
10
Foreningens regnskabsår er fra 1. november til 31. oktober. Regnskabet skal
føres i en let overskuelig form og skal være revideret og fremlægges til
godkendelse på den ordinære generalforsamling. Kassereren fører en kassebog og
en medlemsprotokol. Sekretæren fører en forhandlingsprotokol.
Regnskaber og
bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen.
§
11
Samtlige
medlemmer har gratis adgang ved konkurrencer og opvisninger. Medlemmerne skal
dog rette sig efter ledelsens anmodninger.
Konkurrencer og opvisning afholdes, når bestyrelsen finder det formålstjenligt.
Valg
af dommere, indkøb af præmier og uddeling af disse foretages af bestyrelsen.
Tilmelding til
konkurrencer kan foretages af hundefører selv på DcH`s online tilmeldesystem,
men tilmelding skal altid godkendes af bestyrelsen, der om nødvendig kan
fastsætte kvalifikationskrav.
Bestyrelsen har
ansvaret for, at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig hører hjemme.
§
12
Med hensyn til
disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for
landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforenings ordensudvalg.
§
13
Foreningen kan
hverken opløses eller udmeldes af Danmarks civile Hundeførerforening, så længe
mindst 5 medlemmer gør fordring på dens beståen. Skulle der ske udelukkelse af
DcH, opløsning eller udmeldelse, skal ejendele, udlånt af eller stillet til
disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
leveres tilbage til denne. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens
ejendele og kapital ny lovlig hundeforening, der inden for 12 måneder kan
godkendes ifølge foreningslovens krav om oprettelse af foreninger. Kan
ovenstående ikke lade sig gøre, går midlerne til Dyrenes Beskyttelse. Opløsning
af foreningen eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile
Hundeførerforening kan kun ske efter vedtagelse på 2 generalforsamlinger,
afholdt med minimum 4 ugers mellemrum. Til sikring af et optimalt
informationsniveau til medlemmerne skal kredsformanden inviteres med til den 1.
generalforsamling med taleret. Referat af denne generalforsamling skal tilsendes
kredsformanden inden for 14 dage. Vedtager 1. generalforsamling
ophør/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg, hvori kredsformanden har sæde,
til varetagelse af daglige opgaver, herunder udfærdigelse af indbydelse til
generalforsamling nr. 2 samt evt. bilag. Som medlem af forretningsudvalget er
kredsformanden selvskreven deltager i denne nummer 2.
Vedtægterne er sidst ændret på generalforsamling 14.04.2010