Artikel skrevet af DcH træner Per Ulrik Hansen. Artiklen har været bragt i bladet Hund og Træning nr. 5 Oktober 2004

Denne artikel beskriver min opfattelse af, hvordan rangfølgen i hundeflokke etableres og hvordan vi som hundeejere kan opnå et sikkert lederskab for vore hunde, så vi kan styre dem. Nøglebegreberne er kompetence, resourcekontrol og rimelighed.

Hunde stammer fra ulve. Hund og ulv er biologisk set samme art, fordi hunde og ulve kan få formeringsdygtig afkom med hinanden. Som ulven er hunden et flokdyr og hunden vil danne flok med den familie, som den bor ved, hvis den præges på mennesker som hvalp. Evnen og tilbøjeligheden til at danne flok med mennesker er det som gør, at mennesker og hunde kan få et enestående forhold til hinanden.

Når talen falder på træning og opdragelse af hunde, kan man næppe komme uden om at diskutere flokdannelse og lederskab. Hvis man ikke forstår, hvorledes en hund opfatter sin familie og hvis man ikke forstår, hvordan man skal agere for at blive dens leder, vil det kunne blive svært at få den til at opføre sig på en for os god og antagelig måde.

En flok består af “hjælpere” og ”projektledere”, som hjælper hinanden med deres medførte/tillærte færdigheder. Positionen i flokken bliver først og fremmest et spørgsmål om kompetence i forbindelse med flokkens projekter. I hver enkelt situation vil flokmedlemmernes opmærksomhed rettes mod de individer, der forventes at agere, fordi de tidligere har vist kompetence til at lede flokken i den aktuelle sammenhæng.

På den måde vil individerne med de største kompetencer få en position i flokken, som de andre i flokken giver dem, fordi det er bedst for alle. Disse individer med høj kompetence kommer højt i hierarkiet og vil spille mange roller i flokken.

• Den oprindelige alfa- og dominansmodel om lederskab i hundeflokke stammer fra studier af ulveflokke i fyrrene. Der var især tre fejl i studierne.
  
  
• Det var kortvarige studier, hvor forskerne koncentrerede sig om den mest indlysende og tydelige adfærd, som for eksempel jagtadfærd. Studierne var ikke repræsentative og konklusionerne blev baseret på omtrent 1 % af ulvenes adfærd.
  
  
• Studierne fokuserede især på ritualer, som blev misfortolkede. Dominansmodellen stammer fra disse misfortolkninger og selv om den for længst er blevet gendrevet, trives der stadig en række myter herom i hundekredse.
  
  
• Et godt eksempel er myten om "dominans og underkastelse". I disse første studier så forskerne masser af "dominans" og "underkastelse" og de konkluderede, at den højst rangerede ulv med magt og fysisk styrke dominerede og kontrollerede de lavere rangerede, som underkastede sig.
  
  
• Dette var imidlertid en fejlfortolkning. Det er ikke den højt rangerede ulv, der dominerer og fremtvinger en underkastelse. Derimod vil en lavere rangerede ulv vise sine fredelige hensigter med signaler, som vi fortolker som underkastelse og den højt rangerede ulv vil reagere herpå med signaler, som vi fortolker som dominans. Der er så at sige ingen magtudøvelse fra den højt rangerede ulv.
  
  
• En ulv ville for eksempel kun tvinge en anden ulv om på ryggen, hvis den ville dræbe den. Kan du forestille dig, hvad en sådan adfærd fra vores side kan gøre ved vores hundes psyke og velbefindende?
  
  
• Den sidste fejltagelse var, at forskerne ekstrapolerede fra ulv-ulv til hund-hund og hund-menneske forhold.
  
  
• Et godt eksempel, hvor dette har ført til fejlfortolkninger af hundeadfærd er, når hunde bruger de af de dæmpende signaler, der kunne minde meget om de signaler, som lavt rangerede ulve bruger. Forskellen mellem ulv-ulv og hund-hund situationen er, at også dominerende hunde bruger disse dæmpende signaler, hvilket dominerende ulve ikke i særlig grad gør.
  
  

Sandheden er, at hunde ikke er ulve. Hunde stammer ganske vist fra ulve, men hvis man drager de mange generationer, der er gået fra ulv til hund, ind i overvejelserne (forskellige undersøgelser peger på over 100.000 års domesticering – nogle data tyder på 15.000 år og ander på flere hundrede tusinde år), vil man kunne indse, at vi vil kunne lære lige så meget om hundes adfærd ved ulvestudier som om menneskers adfærd ved chimpansestudier.

Aggression øger afstanden mellem en gruppes medlemmer. Selvopholdelsesdriften gør at man vil prøve at undgå usikkerheden ved at omgås aggressive individer og dermed ødelægges samarbejdet i gruppen. Hvis samarbejdet i flokken bliver for dårligt må gruppen splittes og dermed blive opløst. Ingen vil kunne holde sammen på en flok med magt. Højt rangerede hunde er også de hunde, der dæmper andre hundes aggression og på den måde bidrager til flokkens fortsatte beståen baseret på medlemmernes tryghed i flokken. Det er ulogisk at påstå, at grupper vil kunne dannes og opretholdes ved hjælp af den aggression, som netop øger afstanden mellem individerne. Hvis man vil studere gruppedannelse og gruppedynamik, skal hundene slippes fri, så de får mulighed for flugt og undvigelse.

Hvis vi på en træningsplads sammensætter en gruppe hunde, som ikke trives med hinanden, vil vi kunne se, hvordan gruppen bliver splittet af aggression. Når hunde ikke trives med hinanden, bliver risikoen for aggression høj og risikoen for en egentlig optrapning med henblik på splittelse af gruppen bliver stor. Mange mennesker misfortolker dette sådan, at hundene slås om rangordenen, mens de i virkeligheden arbejder på at opløse den gruppe, som de ikke ønsker at være en del af.

Rangordener, som baseres på styrke og magt, ses af og til, hvor hunde bliver bragt sammen i et afgrænset område som et stort bur, en hundegård eller en stor indhegning. Hundene vil ofte slås, hvorefter en relativ ro vil indfinde sig. På den måde udvikles en rangorden, som alene er baseret på, hvem der er størst og stærkest og slås bedst. Der er imidlertid ikke tale om en gruppe, men om sammenbragte individer. Så snart hundene får muligheden, vil gruppen blive opløst. Derfor er det ikke en flok.

Dr. Frank Beach har i et langt liv studeret hundeadfærd Yale og Berkeley og heriblandt social adfærd i hundeflokke (ikke ulveflokke). Dr. Ian Dunbar har fortalt om disse i interviews og på seminarer. Hans vigtigste resultater er:

• Hanhunde har et fast hierarki.
  
  
• Hunhunde har et variabelt hierarki.
  
  
• Når kønnene blandes bliver de to typer hierarki blandet sammen. Hanner prøver at følge deres system, men hunnerne kan følge deres egne regler.
  
  
• Hvalpe gives mange friheder, så de stort set kan gøre, hvad de vil. Tæver er mere tolerante end hanner.
  
  
• Når hvalpene bliver omkring fire måneder, vil ældre hunde, som dog ikke leder flokken, ikke længere tolerere al slags adfærd, så på det tidspunkt skal hvalpene indordne sig. Lederne af flokken foretager sig ingenting.
  
  
• Der er ingen fysisk magtudøvelse i hundeflokke. Al magt udøves på det psykologiske og på det rituelle plan.
  
  
• Enkelte alfahunde opnår en kortvarig position med magt og styrke, men de bliver hurtigt "afsat"A. Ingen bryder sig om en diktator.
  
  
• Det helt overvejende flertal af alfahunde er ledere, fordi de andre hunde ønsker det. Alfahundene foretager sig ikke meget for at beholde deres position, idet dette blot ville svække deres autoritet.
  
  
• De hunde, der rangerer i midten, vil være usikre på deres position og de skændes af og til om, hvem der skal have den højeste status.
  
  
• De lavt rangerede hunde kender deres plads og accepterer den, så de skændes ikke med nogen om magten.
  
  

Alfa betyder ikke dominerende på det fysiske niveau. Det betyder ressourcekontrol. Mange alfahunde er alt for små eller svage til at dominere fysisk. De har opnået deres position ved kompetencen til at kontrollere værdifulde ressourcer. Hver enkelt hund bestemmer selv, hvilke ressourcer de finder vigtige. Derfor kan det sagtens hænde, at en alfahund opgiver den gode soveplads, hvis en anden ligger på den, fordi pladsen, når alt kommer til alt, ikke betyder ret meget.

• Brug af fysisk magt vil svække vores position. Kun individer i midten af hierarkiet forfalder til den slags procedurer.
  
  
• Man skal kontrollere vigtige ressourcer, hvis man vil være alfa i flokken.
  
  
• Det betyder ikke, at man skal indføre en række ritualer om at komme i forreste position hele tiden; så hundene for eksempel ikke må være i sengen eller at man altid skal gå først ud af døren.
  
  
• Det betyder, at man skal kontrollere hundens muligheder for at gøre det, som den måtte ønske. Hvis hunden er sulten, kan du bede den sidde, før den får noget; hvis den vil ud, kan du også bede den sidde først; hvis den vil lege, kan du også bede den sidde først - eller hvad du nu måtte finde på.
  
  
• Hvis du er proaktiv, kan du insistere på en bestemt adfærd, inden din hund får lejlighed til at gøre, hvad den gerne vil. Så får du kontrollen over det, som hunden ønsker - du vil styre ressourcerne - og dermed vil du automatisk blive alfa for den.
  
  
• Du skal træne din hund. Det er hund-menneske versionen af, at hvalpen på et tidspunkt vil miste sin ret til at gøre, hvad der passer den, når de højere rangerede hunde i flokken begynder at sætter grænser. Mange mennesker kan træne deres hund uden at have en nær så stor fysisk styrke som den; for eksempel børn, handikappede og ældre. Kun få mennesker kan dominere en hund fysisk.
  
  
• Forstærk / beløn ærbødig og venlig adfærd frem for pågående opførsel. Hvis du har flere hunde kan du vise de af dem, der ikke trækker, opmærksomhed - du kan fodre den hund først, som venter pænt på maden. Når hunden trækker i linen, skal den ikke komme nogen vegne; du åbner ikke døren, før din hund forholder sig roligt og den må ikke gå ud, før der bliver givet lov og du skal først give din hund lov til at hoppe ud af bilen, når den tager det med ro. Hvis du forstærker en fremturende adfærd, får du en fremturende hund.
  
  

Det er din opgave at være leder, ikke en diktator. Det er et stort ansvar at være leder og det er din opgave at give din hund det, som den har brug for - mad, vand, social kontakt, sikkerhed og så videre. Hvis du ikke kan opfylde din hunds behov, vil den gøre det selv.

Tænk over det og husk på, at lavt rangerede hunde ikke tænker i position, de accepterer den – mens de mellemste hunde skændes om at komme op.