Artikel skrevet af Per Ulrik Hansen, klikkertræner ved DcH Horsens.

• Den adfærd, der forstærkes, vil blive gentaget.
• Den adfærd, der gentages, vil blive en vane.
• En vane er svær at bryde, god som dårlig.

Alle hunde har forudsætninger for at blive gode lydighedshunde, hvis de trænes rigtigt. Den korrekt positivt trænede hund vil arbejde i et højt tempo og med stor begejstring. Kikkertræning er positiv og venlig træning, men begrebet dækker over meget mere end det.

Når du klikkertræner, skal du markere netop det øjeblik, hvor din hund gør det godt eller bedre end normalt og forstærke så hurtigt som muligt med en godbid eller en rask lille leg. Når din hund ikke gør det så godt som normalt eller gør noget forkert, skal du undlade at forstærke. Hvis du forstærker din hund, når den gør det bedre end normalt og ignorerer alt andet, vil den meget hurtigt lære, at den kun kan få sin belønning ved at anstrenge sig og gøre det godt nok. En klikkertrænet hund vil arbejde med fuld tillid til, at al træning er god træning og at al træning vil give gode oplevelser.

Udgangspunktet og omdrejningspunktet for klikkertræning er adfærdsteorien, hvor især teorien om operant indlæring og operant adfærd er vigtig for hundetræning. Man kan vælge at bruge positive eller negative virkemidler. Positiv forstærkning er, når hunden lærer og arbejder for at opnå noget godt og negativ forstærkning er, når hunden lærer og arbejder for at undgå et ubehag. Der er stor forskel på, hvordan disse to forstærkningsstrategier påvirker hunden psykisk. Man kan i litteraturen finde en grundig beskrivelse af forstærkning og hvordan forskellige strategier virker. [1],[2],[5].

Her vil jeg nøjes med at konstatere, at positiv forstærkning ikke begrænser, at den modvirker kedsommelighed, at den styrker arbejdsglæde og at den styrker samarbejde.

Negativ forstærkning kan kun fungere, hvis hunden præsenteres for en trussel om det ubehag, som den skal undgå. Når en første øvelse bliver efterfulgt af en anden øvelse, der forstærkes negativt, vil den første øvelse blive fulgt op af en trussel og den første øvelse vil derfor, på sigt, falde fra hinanden [5].

Derfor er mange gode grunde til at træne positivt, og klikkertræning er en af måderne.

En af adfærdsteoriens hovedsætninger er, at dyr gør det, der bedst kan betale sig og lader være med at gøre det, der ikke så godt kan betale sig eller som ikke har nogen konsekvens [1]. Når du forstærker den adfærd, der er bedre end normal og ignorerer den, der ikke er, vil din hunds adfærd med sikkerhed ændres i den retning, der kan betale sig for den – den retning, som du forstærker.

Den måde, som du vælger til at motivere din hund på, vil være afgørende for din hunds indstilling til at træne med dig og gøre det, du beder den om. Du kan vælge at give den håb om noget godt eller frygt for noget ubehageligt. Når positiv træning virker stærkt, kan det være fordi en forventning om forstærkning vil aktivere hundens såkaldt ansporende motivation [6]. Denne motivation blev år 2002 kædet sammen med hjerneprocesser [4], der sætter højerestående pattedyr op til at arbejde vedvarende, intenst og målrettet. Den ansporende motivation, der ikke har forbindelse med hundens drifter, aktiveres kun, når der trænes strengt positivt, idet den ansporende motivation alene drives af forventning om noget godt og vil forsvinde ved udsigt til ubehag.

Hvis du bruger negative midler, vil den ansporende motivation forsvinde og blive erstattet af en anden slags motivation [6].

Ved klikkertræning skal du markere og belønne aktivitet og blot belønne position. Du kan sige YES! eller klikke for at markere, når din hund aktivt gør det rigtige og derefter skal du belønne. Hvis du for eksempel vil lære din hund at stå, skal du markere det øjeblik, hvor den strækker bagbenene og derefter belønne med en godbid eller lidt leg. Du skal koncentrere dig om at markere på det helt rigtige tidspunkt og når du har markeret med YES! eller et klik, skal du, så hurtigt som muligt, finde belønningen frem og aflevere den. Her skal du være påpasselig. Det er vigtigt at markere korrekt, men det er også vigtigt at aflevere belønningen på en måde, der fremmer øvelsen. Hvor det er muligt at aflevere belønningen rigtigt uden at markere først, kan du gøre det. Det kunne for eksempel være ved træning af afdækning eller ved træning af spor.

Du skal udvise stor omhu for at reagere på det helt rigtige tidspunkt og dette er mest et spørgsmål om teknik. Det overrasker mig gang på gang at se, hvordan den helt rigtige timing kan sætte fart på indlæringen og hvor effektiv en hurtig og koncentreret træning med tætte forstærkninger virker.

Det er vigtigt at dine krav for forstærkning bliver afpasset efter din hunds formåen. Hvis du forstærker for sjældent, vil din hund tabe motivationen og hvis du forstærker for hyppigt, behøver din hund ikke at forbedre sig, og du vil dermed fastlåse øvelsen på det aktuelle niveau - højt eller lavt. Du kan stramme kravene til for eksempel større fart, mere præcision, længere tid, større afstand eller flere forstyrrelser.

Du må kun stramme et krav af gangen og når du strammer et krav, vil du opdage, at du bliver nødt til at slække lidt på de øvrige krav. Når du for eksempel begynder at gå længere væk fra din hund under stå, bliver du nødt til at slække på kravet for, hvor længe den kan fastholde øvelsen. Når du begynder at træne et nyt sted, hvor der er flere eller nye forstyrrelser, bliver du også nødt til at slække på de øvrige krav.

Vær proaktiv i stedet for reaktiv. Vær forudseende. Lav et træningsoplæg, så der sker så få fejl som muligt – fejl, som dog med tiden vil forsvinde af sig selv, når du ignorerer dem. Hvis der sker for mange fejl, vil forstærkningerne ikke komme tit nok og der vil ske to ting. For det første bliver indlæringshastigheden unødvendig lav, og for det andet vil din hund ikke opleve træningen som givende og motiverende.

Du kan trygt lade din hund arbejde for at finde ud af, hvad den skal. Når den vænner sig til at yde en indsats for at finde ud af, hvad den skal, vil den lære at lære og jeres træning vil komme ind i en god spiral, hvor din hund endog vil begynde at vise kreativitet for at finde ud af, hvad du ønsker. Du må aldrig lære din hund, at du skal vise den alt, for så bliver den alt for let hjælpeløs til træning.

Når du vil lære din hund en stor eller kompleks øvelse, som den ikke vil kunne udføre spontant, kan du sætte den sammen af flere deløvelser og du kan shape.

Shaping er et meget stærkt redskab [1]. Shaping betyder, at du bygger en øvelse op i små trin ved at forstærke, når din hund gør noget, der bringer jer lidt nærmere mod målet. Du tager kort og godt udgangspunkt i noget, som din hund kan og arbejder dig derfra frem mod dit mål. Du kan shape fart, hyppighed, varighed, intensitet eller en øvelses form.

Du kan for eksempel lære din hund at apportere ved at sætte deløvelserne ”gå ud og saml op” og ”aflever” sammen. Formen på begge deløvelser kan shapes og ”gå ud og saml op” kan for eksempel shapes med følgende trin: Se på apporten ® gå hen mod den ® gå helt hen til den ® rør den med snuden ® skub til den med snuden ® bid om den ® løft den lidt op ® løft den højt op.

Klikkertræning går i al sin enkelhed ud på at skabe en adfærd og derpå fastholde og forbedre den.

Når du træner, skal du være bevidst om kriterierne, som er kravene for, hvad din hund skal præstere for at få sin forstærkning. Timingen af markeringen er meget vigtig, fordi markeringen er signalet til hunden om, at den netop nu gør det rigtige. Hvis du ikke markerer korrekt, må du bruge unødvendig lang tid om at komme til dit mål. Endelig er forstærkningen vigtig, både arten, ordenen, udtynding og ændring af forstærkningernes kvalitet.

Timing, kriterier og forstærkning hænger sammen. Hvis du ikke kender dine kriterier, kan du ikke time din markering godt nok. Hvis du ikke timer godt nok, vil du forstærke noget forkert. Sådan kan man blive ved. Logikken er cirkulær. Du kan ikke bruge en klikker til alt. Klikkeren markerer en aktiv handling, som kunne være en fokus- eller retningsændring, en berøring eller en muskelspændingsændring, for eksempel når din hund lægger sig. Hvis din hund ikke udfører en aktiv handling, skal du ikke forstærke med en markør.

Når du begynder at klikkertræne, må du ikke stræbe efter at udføre øvelserne i henhold til konkurrenceprogrammet fra starten. Du vil senere kunne ændre øvelserne med shaping. Du bør starte med at give din hund et bredt og uformelt grundlag, som du senere kan bygge videre på. Det kunne være sid, dæk, stå, uformelt indkald, følg med på venstre side, find ting med næsen, uformel apport, hent ting, find mennesker, følg spor og løb frem mod et mål.

Du kan også lære din hund forskellige sjove ting som at gå zigzag mellem benene, at rulle, at hoppe gennem armene, at rulle en bold eller at balancere.

Det er meget sjovere at træne positivt end negativt. Hunde lærer meget hurtigt, hvis de trænes korrekt og positivt. Du vil blive overrasket over, hvor kreativ din hund kan være, når den prøver at finde ud af, hvad du vil have den til at gøre. Du vil også opdage, at din hund gerne vil træne meget. Du vil også opdage at alle øvelser, også fri ved fod, er sjove øvelser.

Men frem for alt vil du opdage at du vil få en rigtig kammerat, når du træner positivt.

[1] Burch & Bailey [1999], How Dogs Learn, Howell Book House.

[2] Steven R. Lindsay [2000], Handbook of Applied Dog Behavior and Training, Vol. 1, Iowa State University Press.

[3] Milissa C. Alexander [2003], Click for Joy, Sunshine Books.

[4] Shidara & Richmond , Brain Signal Boosts as Monkey Nears Reward, Science May 30, 2002 .

[5] Sidman, M. [1989], Coercion and its Fallout. Authors Cooperative, Inc., Boston , MS .

[6] Jerome Frieman [2002], Learning and Adaptive Behavior, Wadsworth

Skating

Ligge

Plads

Spor

Apport

Shaping - start

Shaping - mellemtrin

Shaping - slut position