Ungdomshold

7. oktober 2006 havde vi første træningsdag for vores ungdomshold.

I første omgang var der tilmeldt 6 hunde og førere. 4. november 2006 kom der 3 hunde og førere mere til, så vi var oppe på 9. Siden er der to der har meldt fra, så nu er vi 7.

Meningen med at starte et ungdomshold var at samle unge mellem 12 og 18 år på et hold for sig selv. Ideen var så, at instruktionen ville være mere grundig end på et voksenhold.

På holdet træner vi lydighed, agility, lederskabsøvelser og tricks.

Niveauforskellen på hundeførerne er meget stor. Det skyldes, at nogle har gået til hundetræning igennem flere år, mens andre er nybegyndere. Det betyder, at nogle af de rutinerede hjælper de mindre rutinerede, så vi kan træne flere ting på èn gang.

Vi træner lørdage kl. 9.00.

Skulle der være nogle, der er interesseret i at se, hvad vi laver, er de velkomne til at kontakte mig, så de kan komme med til en træning.

Er der nogle der er intereseret i at deltage, kan man tilmelde sig hos Ulla Karlson.

Christian Bøje